Digitale kompetencer er nøglekompetencer i det 21. århundrede. Danmark har i høj grad brug for it-specialister og medarbejdere med avancerede it-kompetencer. Programmering er nu på skoleskemaet.
Også digital dannelse står central: Børn, unge, voksne skal kunne færdes og samleve i cyberspace. Vi alle skal forholde os til de nye teknologier.
crossingIT er et netværksprojekt på tværs af 6 kommuner i Region Syddanmark: Tønder, Sønderborg, Varde, Billund, Vejle og Svendborg.
Vi arbejder med programmering, hvor vi skaber faglig sammenhæng fra folkeskolen til erhvervsgymnasiet. Vi inddrager virksomheder, deres behov og deres viden. Det betyder stærke lokale netværk, også med plads til de unges egne cirkler.