MYRE DK-DE i fuld gang
Allerede efter få måneder kan der fortegnes 10 nye undervisningsforløb med udgangspunkt i forskellige fremtidsteknologier.
Et par glimt:
På tysk side har en 11. klasse fra handelsgymnasiet RBZ Wirtschaft Kiel (svarende til 1.g), taget fat i robotteknologier på tværs af flere fag. Eleverne har bygget en rover og arbejdet med forskellige typer sensorer, hvor de også har reflekteret over kunstig intelligens.
Én af eleverne har konstrueret og 3D-printet en fuldt fungerende model af et vandkraftværk.
4 piger har dokumenteret deres ´læringsrejse´, dels med AR-animerede plakater, dels med en interaktiv film. Bæredygtighed har spillet en stor rolle, heriblandt særligt solenergi.
Alt imens havde 3.g´s elever på HHX Svendborg kastet sig over formålstjenlig anvendelse af kunstig intelligens. Med tysk-undervisningen som ramme, skulle der formidles på tysk om det danske uddannelsessystem og om Svendborg Erhvervsgymnasier.
ChatGPT hjalp med at overføre elevernes journalistiske arbejde til korrekt tysk. Programmet HeyGen, der genererer avatarer, gjorde det muligt, at de danske elevers videopræsentationer kunne virke autentisk tyske, og derudover overføres til spansk og kinesisk.
En dansk-tysk konferencestand
En fælles milepæl og succes for 6 unge kvinder fra Kiel hhv. Svendborg, blev den store velrenommerede Konferenz Bildung Digitalisierung i Berlin d. 24.-25. april. Her gav elever fra begge klasser en introduktion til de valgte teknologier og deres digitale læringsprodukter.
Understøttet af den danske rektors avartar, præsenterede skolelederen for RBZ Kiel og projektlederen for MYRE DK-DE den værdiskabende udveksling på tværs af landegrænsen.
De tyske skoleledere, it-pædagogiske eksperter og forskere udviste overordentlig stor interesse i undervisningen med fremtidsteknologierne og i elevernes formidling.