crossingIT – Programmering i undervisningen på erhvervsgymnasier og i uddannelseskæden i 7 kommuner i Region Syddanmark
crossingIT har arbejdet med at implementere og videreudvikle programmering i uddannelserne og på tværs af uddannelserne (2017-2019).
Evalueringsrapporten (juni 2019) gengiver en analyse af projektaktørernes erfaringer og forskningsmæssige betragtninger ang. de udviklede undervisningsforløb.
Evalueringsrapporten er udarbejdet af projektkonsulent Regina Lamscheck-Nielsen, Moeve aps, baseret på ekspertise og bidrag fra lektor Gunver Majgaard, Syddansk Universitet, samt en dialog med forskeren.
Rapporten giver indsigt i baggrunden for det omfattende arbejde med at implementere programmering i undervisningen, samt i projektets og i evalueringens opbygning.
Som metoder har evaluatorerne valgt
- at benytte den teknologi-didaktiske model ROBOdidaktik
- at foretage en gruppering i teknologiske tematikker
- at anvende projektets egen governancemodel for organisationskrydsende undervisning
- at gruppere underviser- og ledererfaringer fra de 7 syddanske kommuner
I resultatafsnittet stilles skarpt på 8 *stjerneforløb* med en didaktisk perspektivering inden for temaerne spiludvikling, robotteknologier, app-udvikling, sociale medier og multiple teknologier. Inden for den organisationskrydsende undervisning fremhæves og belyses virksomhedssamarbejde og elev-elev undervisning.
Endelig gengives pointer fra skolernes erfaringer, med særligt fokus på implementering og fortsat udvikling af projektets faglige produkter, såvel som opmærksomhedspunkter, hvad angår it-underviserne som en kostbar og sårbar ressource på skolerne.
Slutteligt konkluderes, at projektet har resulteret i vedvarende metoder og netværk, med et stærkt potentiale for lokal og regional videreudvikling.