Praktikpladskonsulentens værktøjskasse henvender sig til konsulenter på erhvervsskoler.
Der findes ingen énsartet definition af, hvad en praktikpladskonsulent er. Erhvervsskolernes betegnelser for deres konsulenter såvel som konsulenternes opgaver varierer stærkt.
Værktøjskassen henvender sig først og fremmest til de konsulenter, der udfører et rådgivende og langsigtet arbejde – altså i reglen, når praktikaftalen er i hus. Dermed supplerer værktøjskassen de mange gode tiltag, anbefalinger og metoder der er udviklet til det opsøgende arbejde.
Men selvfølgeligt betyder god rådgivning også nye praktikpladser – heriblandt i form af “gensalg” (stabilitet i antal af virksomhedens praktikaftaler) eller “mersalg” (flere og nye praktikpladser i samme virksomhed).
Værktøjskassen indeholder værktøjer inden for 6 områder:
- Anbefalinger for den organisatoriske ramme på skolen
- En samling af praktikpladskonsulenters egne metoder, aktiviteter og tips
- Praktikpladskonsulentens personlige og faglige kompetencer
- Inddragelse af eleven med en aktiv rolle
- Særlig rådgivning ved mesterlæreaftaler
- Tips til officielle værktøjer og henvisninger
Undervisningsministeriet, 2009-2010