(under udarbejdelse)
Udsatte unge på vej mod en (erhvervs-)uddannelse
I rammerne af en fortsat transnational dialog mellem Hamburg Universität, Moeve og UU DANMARK stillede flere praksiseksperter og embedsmænd op for at videregive deres ekspertise og resultater fra praksis.
Studiebesøget omhandlede følgende emner:
- Best practice på erhvervsskolen Berufliche Schule Eidelstedt: Erhvervsforberedende forløb for endnu ikke-uddannelsesparate unge
- Den strukturelle forankring i Hamburgs regering og forandringsprocessen i forvaltningen
- Samtaler med forskere fra Fakultät ….
Bevidst designede lokaler understøtter formålet. Lokalerne kaldes “den tredje pædagog”, næst efter mentoren og praktikvejlederen.
De unge arbejder dagligt med hver deres offline portfolio “Lernpass”. Portfolioarbejdet understøtter deres refleksioner over deres individuelle udvikling, behov og aktiviteter. De unge synes, portfolioarbejde er svært, men meget nyttigt.
Mentorerne benytter i stort omfang visualisering: tegninger som illustrationer, multimediale virkemidler, individuelt og i gruppearealer. Her et “klassebillede” af de unges vej til deres drømmemål.
Pædagogisk praksis
I udgangspunktet arbejder institutionerne med en inkluderende struktur, fx i folkeskolen. Til understøttelse heraf benyttes fx undervisningsressourcer som 2-lærere-ordninger. Men hvor det giver mere mening, er der oprettet selvstændige forløb for ungegrupper med særlige behov. Det gælder fx unge uden praktikplads og unge nytilkomne flygtninge og indvandrere. Individuel understøttelse og vejledning indgår i disse forløb såvel som gruppevejledning og faglig opkvalificering.
De gennemgående pædagogiske virkemidler er først og fremmest en grundlæggende anerkendende tilgang, klar rammesætning og et konsekvent arbejde med den enkeltes personlige mål.
Et eksemplarisk erhvervsforberende forløb på en erhvervsskole (“AV”) er vokset gennem mange år og består på ugebasis af 2 dages skoleophold og 3 dages praktik. Virksomhederne yder gerne bistand, store som små. Skolen har i alt tilknyttet omkring 3.000 praktikvirksomheder fra hele Hamburg.
I starten udfordrede forløbet underviserne på deres fagidentitet og pædagogiske kompetencer. Underviserteamet er nu multifagligt sammensat, og alle teammedlemmer kaldes “mentorer”. Der blev gennemført korterevarende kompetenceudviklingsforløb, og ellers lærer de fagprofessionelle hinanden systematisk op. Alle mentorer foretager faglig klasseundervisning, gruppeøvelser og individuel vejledning, er i samarbejde med praktikpladser og løser administrative opgaver.
Strukturel forankring
…..
Det overordnede ønske til strukturændringen har været at samle de unges forskellige indgange til det offentlige i én (i hver af de 5 bydele).
….. Alt i alt benytter Hamburg i denne sammenhæng de bestående ressourcer fra før omstruktureringen: De fagprofessionelle og lokaliteterne. Men samarbejdsflader og -processer har ændret sig, det opsøgende arbejde i forhold til de enkelte unge er blevet stærkt intensiveret og fysiske omplaceringer har ført til, at alle unge nu kan finde deres kontaktpersoner et samlet sted.
Effekter
Effekterne er indtil videre overbevisende. ….