10. nov. 2021: Vi er fantastisk stolte af for nyligt at være blevet opfordret til at søge om en tillægsbevilling til ´Unge med kant ´Hovedstaden´ . Erhvervsstyrelsen tilbyder denne mulighed til “sikre projekter”, som formår effektivt at realisere deres målsætninger.
Vi har netop modtaget tilsagn om en stor tillægsbevilling, som nu gør os i stand til at øge volumen i den igangværende indsats med endnu flere udsatte unge. Yderligere kan vi bringe 3 nye stærke partnere ind: FGU Skolen Øst, FGU Øresund og Københavns kommune.
Projektets hidtidige succes beror på den vedholdende og fremsynede indsats af det eksisterende partnerskab, som består af Roskilde Tekniske Skole (Vilvorde), Hotel- og Restaurantskolen, Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Helsingør, Høje Taastrup, Ishøj, Tårnby og Rødovre kommuner.
Sammen bidrager vi til at forløse udsatte unges potentialer, som Ejner K. Holst, medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, uddyber:
Hvis vi skal udnytte det potentiale, der ligger i at hjælpe flere sårbare unge i gang med eller igennem en uddannelse, er det ikke nok bare at tale om udfordringerne. Vi skal sætte handling bag ordene og hjælpe, så vi på sigt får øget arbejdsstyrken.
Vi glæder os til også at løfte den udvidede indsats “Unge med kant”, som afsluttes pr. 31. dec. 2022. Nærmere information om projektets samlede nye scope og aktiviteter følger.