Slutrapporten med 12 projekters samlede resultater fra indsatsen for ´Bedre faglig læsning og skrivning på erhvervsuddannelserne´ kan downloades her.
En opfordring der på forskellig vis blev leveret fra flere projekter:
”Vi anbefaler, at eud generelt styrker indsatsen omkring faglig læsning, fordi der herigennem er et stort potentiale for øget fastholdelse, trivsel og motivation, simpelthen fordi undervisningen bliver mere differentieret, målrettet og med øje for den enkeltes læring.”
Den yderst produktive indsats har resulteret i en lang række bredt anvendelige og bæredygtige produkter. Undervisningsministeriet vurderer, at produkterne har været med til at sætte fokus på at udvikle læsevejlederindsatsen på de involverede skoler.
Indsatsen har opnået en høj grad af udbredelse og stærk forankring på EUD-sektoren.
Porteføljen af de 12 projekter har været fagligt og geografisk sammensat så bredt som muligt. Enkeltprojekterne har draget nytte af hinandens ekspertiser, og der opstod faglige spin-off effekter. Også skoler med en endnu lav forankringsgrad af læsevejledning har været inddraget.
Forsøgene har vist gode effekter på de forskellige målgrupper elever, læsevejledere og faglærere. Der er dokumentation for, at de nye metoder har ført til lærings- og trivselsfremmende effekter hos eleverne.
Underviserne kunne på baggrund af profilerne fra den nye screeningsmetode agere hurtigere og mere præcist på de enkelte elevers behov. Eleverne fik større muligheder for at udtrykke sig, tog de nye værktøjer til sig og opnåede generelt en større faglig forståelse via en optimeret sproglig formidling fra faglærerne. Endelig blev læringsresultaterne mere gennemsigtige for eleverne, og metoderne har øget elevernes motivation og trivsel.
Faglærernes kompetencer til at integrere det sproglige aspekt i deres undervisning er blevet forbedret. Faglærerne tog engageret de nye metoder til sig, især når de blev oplevet som direkte relevante for deres undervisning og havde effekt på elevernes udvikling. Helt konkrete rammer om dialogen mellem læsevejleder og faglærer var en fordel, fx lektiecafé, multimodale læremidler, screeningsresultater, værkstedsintegration etc.
Samtidigt er der noget der peger på, at de nye metoder understøtter en elevcentreret pædagogisk tilgang og iværksætter forandringsprocesser hos underviserne.