En tværorganisatorisk arbejdsgruppe, bestående af forskere, ledere og undervisere i projektet, har udviklet projektets egen didaktiske model for undervisningsforløb med robotteknologier.
Modellen ledsages af en ramme med operationelle, vejledende spørgsmål og tænker også forløb i uddannelseskæden ind. Digital dannelse spiller en væsentlig rolle, og de klassiske parametre for at designe elevcentreret undervisning er udvidet med et eksplicit fokus på digital produktion.
I udviklingsprocessen er modellen blevet præsenteret for praktikere og blevet revideret gentagne gange. Modellen er offentliggjort per 1. april 2019 som vs. 1.4 og vil løbende blive videreudviklet, i takt med at nye erkendelser opstår.
Modellen fungerer som inspiration til at udvikle forløb, som ramme til at dokumentere forløb og som et rammeværk for at analysere og kommentere forløb.