Digitaliseringsstrategi for erhvervsskole

SOSU Sjællands digitaliseringsstrategi er blevet udviklet i forår 2016 i et iterativt forløb, med implementering fra august 2016. Både medarbejdere, elevrådsformand, mellemledere, direktion og bestyrelse for SOSU Sjælland har bidraget i udviklingsprocessen.

Moeve aps stod for facilitering af processen og udarbejdelse af strategidokumenterne, med reviews fra et skoleinternt ekspert- og lederteam.

Merværdi

Et afgørende fokus i hele arbejdsprocessen var de forventede positive effekter som merværdi for skolens 3 målgrupper:

  • Elever og kursister
  • Skolens medarbejdere og organisationen som helhed
  • De arbejdspladser som skolen samarbejder med.

Et evalueringsdesign, baseret på målbare evalueringskriterier, ledsager derfor strategien.

Eksekvering

En strategi skal kunne omsættes til praksis, med organisationens historik og samlede udvikling for øje. Tilgangen til implementering skal altså vælges bevidst. For SOSU Sjællands vedkommende traf man beslutning om en inkrementel forandringsproces, med ansvarsforankring i ledelsessekretariatet.

Her betyder implementering den samlede proces for at omsætte strategiens mål til bæredygtig praksis. På SOSU Sjælland vil et implementeringsteam styre processen op til juni 2020. Ansvar for hvert af strategiens 10 indsatsområder er uddelegeret til teamledere. Digitaliseringsstrategien vil løbende og systematisk blive tjekket på bæredygtighed og effekt.

 

Kommunikation

Ledelsen kan træffe beslutninger og sætte rammer, men bæredygtige forandringer gennemføres af praktikerne. Klar og løbende kommunikation til alle målgrupper og interessenter er forudsætningen for at en strategi kan lykkes. Derfor skal der etableres en fælles sprogbrug, og målene skal formidles og diskuteres blandt de praktikere, der kommer til at stå for forandringerne på basis.

På SOSU Sjælland har man valgt både informationsformidling og personlige dialoger som kommunikationsformer. En online event i sept. 2016 på tværs af skolens afdelinger kickstartede implementeringen bredt, understøttet af offline og online medier.

 

Doku af strategiproces

…og endnu midt i strategiprocessen